mæghin

Fornsvenska

Substantiv

mæghin n (oräknebart)

1. mägen

   Sammansättningar: lifsmæghin, omæghin, mæghinland, mæghinløs, mæghinløsa, mæghinman, solmæghin

   Etymologi: Av fornnordiska megin. Se etymologin för uppslaget mägen.