bjerg

Danska

Substantiv

Böjningar av bjerg	Singular		Plural
neutrum	Obestämd	Bestämd	Obestämd	Bestämd
Nominativ	bjerg	bjerget	bjerge	bjergene
Genitiv	bjergs	bjergets	bjerges	bjergenes

bjerg n

1. berg

   Etymologi: Av forndanska biargh, biærgh, bærgh, av fornnordiska berg, bjarg.

   Sammansättningar: bjergand, bjergart, bjergbane, bjergbestiger, bjergbestigning, bjergfyr, bjerggorilla, bjergkam, bjergkrystal, bjergkæde, bjergland, bjerglærke, bjergmassiv, bjergrig, bjergtage, bjergtagen, bjergtaget, bjergværk, brudbjerg, foldebjerg, forbjerg, isbjerg, kødbjerg, taffelbjerg, venusbjerg, vinbjerg

   Användning: Äldre stavning bjærg (1910)

Verb

bjerg

1. böjningsform av bjerge