Substantiv

redigera

vogn u

  • uttal: ˈvɒwˀn; i sammansättningar ˈvɒwn-
  1. vagn
    Næste morgen blev fire heste spændt for Nestors bedste vogn.
  2. (ålderdomligt) bil
    Chaufføren afleverede vognen med kasserne og bilnøglerne og bilens papirer mod kvittering.
    Synonymer: bil
  3. tågvagn, spårvagn
    Synonymer: togvogn, sporvogn
 
Etymologi: Av fornnordiska vagn.
Fraser: den blå vogn, ikke være tabt bag af en vogn, med på vognen, være femte hjul på vognen, være tredje hjul på vognen, åben vogn
Besläktade ord: bivogn, vognmager
Sammansättningar: vognbund, vogndør, vognside, vogntype, barnevogn, campingvogn, fodervogn, godsvogn, hestevogn, høstvogn, indkøbsvogn, klapvogn, lastvogn, liggevogn, madvogn, passagervogn, patruljevogn, sovevogn, trækvogn, varevogn